Feb 2, 2015

Så kom regnen!!!

Vi besluttede st se Franz Josef igen efter en nat med store mængder regn. De næsten tomme vandløb var nu fyldt og løb lystigt under broerne, indimellem regnede det kun lidt og når det regnede meget så vi det ikke i bilen på vej derned. På med regnfrakker og så afsted,- der var jo ikke så langt til de vandfald vi liiige ville smutte op til.

Ikke en dråbe vand her to dage før.
Vi blev fuldstændigt gennemblødt og fra nu af husker vi regnbukser (og måske gummistøvler). Og ja, vi vendte om før vandfaldene, gustavs bukser klistrede og det er kameraet og ikke en lillesøster der er under caspers jakke.
Opklaringen kom ved en lille anbefalet strand langt fra alfarvej. Vi mødte Steve Berry der stiftede Moa trecks engang i 70-erme. Han brugte to aftener i tekoppehytten på at give os hints til steder at se på resten af turen. Spændende og meget snakkesalig fyr.
Nu er vi ankommet i Queenstown, regnvejret fortsætter de næste 4 dage, så det bliver nok 4WD-oplevelser der venter os flest af. Jeg overvejer et par gummistøvler, hvis jeg skal ud og teste fastheden af underlaget...






3 comments:

Mette said...

fint billede med bilen - off road trip!

Unknown said...

Kære alle 5.
Sikke en masse oplevelser I får med i bagagen. Tak for at dele de glade billeder med os i DK.
Sneen er faldet i Bagsværd (5 cm), her er meget lyst og pludselig også mere stille. Vi glæder os til jeres hjemkomst og drengene som ses i skolen til fastelavs-mandag d.16/2.
De bedste hilsener, Dorte Hoogland

Unknown said...

Det kan øse, det kan pøse, det kan regne ligeså meget som det vil!
Hvor er det dejligt at se billeder af jer i det fantastisk flotte landskab.

Kh Nelly og far