Hilsen til farmor

Skønne trapper, nok en lille smule nervepirrende...

Christian blogger

På vej ned for at blogge

Tak til alle for kommentarer. Vi tænker på jer og snakker om jer og glæder os til at se jer igen. Vi er nu godt halvvejs, ved at få farve, men ingen forbrændinger endnu. Solen er voldsomt stærk med uv-faktor op til 12 pga renere luft og jordens mindre afstand til solen om sommeren her ift sommeren derhjemme. Desuden er ozonmængden mindre her. Ialt resulterer det i 40% større solintensitet. I skyggen er der til gengæld ofte ret køligt.

Whakariki Beach

Archway rocks

Jeg troede det bare var for de allerheldigste at se babysæler, men de var der,- i mangetal

Rækker jeg tunge???

Pakæslet pakker og mor tager billeder...

Nord for Takaka er afgjort hippiernes paradis. Her den skønneste cafe på parkeringspladsen

Samme strand som igår, men nu på vej til højvande... Ungerne elsker det!!!

America's Cup

I Auckland fik vi set det New Zealandske America's Cup bud træne i bugten ud for Devonport. 

Low tide, High tide

Vilde forskelle i tidevandet.

Vandet pisker ind under broerne

Lang vej mod nord

Så er vi kommet til det mest eventyrligt beliggende familiehus så langt mod nord på sydøen man næsten kan komme. På vejen havde vi fantastisk vejr med udsigt over Golden Bay 

Ankommet måtte vi straks i the web

Og så en tur til stranden hvor tidevandet var på vej ud. Hurtigt!

200 m langs vejkanten og vi havde heldigvis vores egen førstehjælper med. Dahlia købte gustavs hjerte med en gul handske og et plaster

Vores handskedreng var lykkelig og stolt. Ved hjemkomsten måtte de to store søskende hjælpe med at få fat i endnu en handske og vendte hjem med både denne og tre stykker marmorkage! Det er godt at kunne engelsk!