Apr 17, 2007
Familebesøg
Forfatteren til et tidligere indlæg er blevet opmærksom på at den nyfødte måske burde blive kaldt Dreng Ebbensgaard Strømfeldt indtil vi har fundet et passende navn. Hermed gjort.
I dag havde vi besøg af Caspers fætter Nicolai med kone Trine og børn Frederik, Philip og Mathilde. Vores sædvanlige kamerasituationsfornemmelse sikrede at vi ingen billeder fik af de velkomne gæster.
Vi var noget mere åndsnærværende da Kusine Nadja var på besøg senere på dagen:Vi må hellere vise et billede af den lykkelige mor med søn.
Tre generationer Strømfeldt
Tidligere på ugen var kusine Ida og fætter Mads på besøg for at lege med Esther og se den lille ny.
Apr 14, 2007
Hvad skal han hedde?
Da vi jo ikke rigtig kan finde ud af hvad han skal hedde får vores trofaste læserskare nu muligheden for at stemme eller komme med forslag til navne.
De foreløbige kandidater er:
- Magnus
- Marius
- Andreas
- Peter
- Jacob
- Bartholomæus
- Justus
Værsgod og stem eller kom med forslag.
Lang dag
Fredag var Esthers sidste dag i Kløvergården, så hun var tidligt oppe for at bage boller med far. Her sidder alle ungerne og nyder frugten af det hårde arbejde. Sjovt nok var kanelgiflerne fra Fakta mere populære end de hjemmebagte boller. Det er nok fordi det var en hurtigblanding fra Maizena...
Mens far lavede aftensmad så Esther fjernsyn og slappede af.Det var en begivenhedsrig dag.
Apr 13, 2007
Billeder af Dreng Strømfeldt
Apr 11, 2007
3180 gram, 51 cm
Kl. 12.46 kom en lille dreng til verden på Herlev Sygehus. Fødslen gik meget hurtigt til sidst men både mor og barn har det rigtig godt.
Vi kan ikke lige finde på et navn så indtil videre hedder han Dreng Strømfeldt :-)
Billeder følger når kameraet kommer hjem fra hospitalet.